Loven

Hvor gælder forbuddet mod forskelsbehandling?

Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap findes i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Forbuddet mod forskelsbehandling dækker alle aspekter af et ansættel­sesforhold. Det gælder fra selve ansøgningsforløbet over arbejdsforholdet til en afskedigelsessituation. Arbejdsgivere må fx ikke forskelsbehandle en ansøger til en ledig stilling, en medarbejder som står over for en forfremmelse eller i forbindelse med løn- og arbejdsvilkår. Heller ikke i forbindelse med en afskedigelse må arbejdsgivere forskelsbehandle på grund af handicap.

Alle arbejdsgivere er forpligtede af loven – både offentlige og private arbejdsgivere. Både store og små arbejdsgivere er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Hvad betyder forbuddet mod forskelsbehandling?

Forskelsbehandling på grund af handicap er ulovlig forskelsbehandling. Forskelsbehandling betyder, at en person bliver behandlet dårligere på grund af sit handicap.

Ulovlig forskelsbehandling omfatter direkte og indirekte forskelsbehand­ling samt chikane og instruktion om at diskriminere.

Direkte forskelsbehandling

Der er fx tale om direkte forskelsbehandling på grund af handicap, hvis en ansøger til en ledig stilling får afslag med den begrundelse, at han eller hun har et handicap. Det er ikke nødvendigvis sådan, at en arbejdsgiver skal have personlige fordomme over for personer med handicap for at gøre sig skyldig i forskelsbehandling. Det er uden betydning om forskels­behandlingen sker bevidst eller ubevidst.

Indirekte forskelsbehandling

Som regel sker forskelsbehandling i arbejdslivet ikke, fordi arbejdsgivere bevidst ønsker at forskelsbehandle. Ofte foregår forskelsbehandling uden at den, der forskelsbehandler er klar over det eller ønsker det. Imidlertid forbyder lov om forbud mod forskelsbehandling også en sådan indirekte forskelsbehandling.

Forbuddet mod indirekte forskelsbehandling skal forhindre arbejdsgivere i ubevidst at opstille kriterier, som på overfladen kan være helt neutrale, men som i realiteten fører til, at personer med handicap bliver behandlet dårligere end andre i samme situation. Indirekte forskelsbehandling vil typisk være udtryk for nogle gamle vaner og regelsæt, der i praksis udelukker personer med handicap fra at få en ligeværdig behandling.

Forbuddet mod indirekte forskelsbehandling udelukker ikke, at arbejdsgi­vere opstiller jobmæssige krav til medarbejderne, som i praksis kan virke diskriminerende over for personer med handicap. Men kravene skal have et sagligt formål. De skal være objektivt begrundede i forhold til det pågældende arbejde. Desuden skal kravene være rimelige og fair.

Eksempel på indirekte forskelsbehandling:

En mand med handicap søger forfremmelse til en stilling som sælger. Det er en stilling, hvor han skal rejse en del. Han bliver forbigået, fordi han ikke opfylder nogle krav til fysisk formåen. Kravene til fysisk formåen er imidlertid ikke relevante for den konkrete stilling.

Chikane

Chikane på grund af handicap betragtes som forskelsbehandling. Chikane er uønsket optræden, som krænker værdigheden for en person med handicap og skaber et truende, fjendtligt, nedværdigende eller ydmygen­de klima.

Både tilsigtet og utilsigtet chikane er udtryk for forskelsbehandling. Hvis en vittighed virker chikanerende, vil den være ulovlig, selvom arbejdsgive­ren faktisk ikke har ønsket at krænke nogen med sin udtalelse. Chikane kan være både fysisk og psykisk, og den kan have både skreven, verbal og visuel karakter.

Arbejdsgivere er forpligtet af lov om forbud mod forskelsbehandling til ikke selv at chikanere virksomhedens medarbejdere. Men herudover skal arbejdsgivere efter arbejdsmiljøloven sikre, at der ikke forekommer chikane mellem de forskellige medarbejdere på arbejdspladsen.

Instruktion

Hvis en arbejdsgiver instruerer sine medarbejdere i at diskriminere på grund af handicap, vil det også være udtryk for forskelsbehandling.

Forbud mod repressalier

En ansat må ikke udsættes for repressalier, fordi han eller hun har fremsat et krav om ligebehandling. Arbejdsgivere må ikke udsætte en medarbejder for ufordelagtig behandling, fordi han eller hun har klaget over manglende ligebehandling på arbejdspladsen.

Eksempel på repressalier:

En medarbejder får ikke tilbudt de samme videreuddannelseskurser som sine kolleger. Hun mener selv, at det er på grund af hendes handicap, at hun bliver forbigået. Hun klager til sin chef. Umiddelbart efter klagen bliver hun afskediget fra sin stilling uden at arbejdsgiveren kan begrunde afskedigelsen sagligt.

Loven indeholder også et påbud om pligt til rimelig tilpasning, som man kan læse mere om her.