Anders Beha har ambitioner
Det er i Tyrkiet. Sommeren 1998. Anders Beha er på ferie med vennerne. Det er nat, og temperaturen er krøbet op på de 35 grader. De har været i byen, og benene er tunge. Men det er nu ikke derfor, at Anders bæres rundt i kongestol i de snørklede gader.
Anders Beha havde på det tidspunkt haft ondt i ryggen i månedsvis. Men syg var han da ikke! Allerede som 22 årig var han indkøbsansvarlig i en stor butikskæde. Han dyrkede en masse sport, festede og var sammen med vennerne. Han havde ikke tid til at være syg.
- Jeg havde aldrig fejlet noget, så jeg var helt sikker på, at det blot var noget, som skulle løbes væk. Jeg var en vinder, og mine venner havde det nok på samme måde; vi var 22 år, og livet var jo lige begyndt, smiler han.
Det var først da han havde så mange smerter, at han ikke længere selv kunne gå på toilettet, at han ringede til sin læge. Og her blev han øjeblikkeligt sendt videre til sygehuset. Efter nogle ugers indlæggelse kom svaret: Der var en defekt omkring hans rygmarv, og det krævede en gennemgribende operation.
Tvivlede på evnerne
Når rygmarven skades, afbrydes dele af forbindelsen mellem hjerne og muskler. Det kan give lammelser, og mange rygmarvsskadede må derfor bruge kørestol. Det slap Anders for. Men efter operationen var han indlagt til genoptræning i flere måneder. Og i et par måneder måtte han arbejde på nedsat tid. Snart var han dog tilbage på jobbet og fuld tid, selv om han indimellem havde smerter.
- Det var ikke rigtigt gået op for nogen af os, hvor slemt det egentlig var. Men i slutningen af 1998 gik min daværende kæreste og jeg fra hinanden, og det endte med, at jeg måtte sygemeldes i to-tre uger. Da jeg kom tilbage, kunne jeg mærke, at chefen var begyndt at tvivle på mine evner, og på hvor stærk jeg egentlig var. Jeg fik andre jobfunktioner og min lønudvikling gik i stå, selv om mit ansvar stadig voksede. Så jeg begyndte at se mig om efter noget andet og lagde mit CV ud på Internettet, fortæller han.
Hjemme ved computeren
Kort tid efter fik han en opringning fra butikskæden Inspiration. De manglede en marketingkoordinator på hovedkontoret i Glostrup, og Anders Beha blev indbudt til samtale. Allerede dengang lagde han ikke skjul på, at han havde et handicap, og hvad det betød. Han fortalte åbent, at han måtte have fri til at tage til fysioterapi en eller to gange om ugen. Han skulle også have mulighed for at passe sin træning og tage en arbejdsdag hjemme i ny og næ.
Anders Beha fik stillingen, og der blev åbent for en ekstra arbejdsplads i hjemmet. Den har han haft glæde af lige siden. Især har hjemmearbejdspladsen været brugt efter han og kæresten fik en søn for 6 år siden.
- Nogle mener, at muligheden for at arbejde hjemme er forstyrrende, men for mig giver det mere ro i mit liv. Jeg kan stadig kommunikere med mine kollegaer, samarbejdspartnere og kunder, selv om jeg en dag er nødsaget til at blive hjemme på grund af sygdom eller smerter, siger han.
Selv om han har været på kontoret om dagen, arbejder Anders ofte videre om aftenen, når familien er gået til ro. Meget af arbejdet foregår via email, og så er tidspunktet på dagen underordnet. Med den fleksibilitet har Anders aldrig haft mere sygefravær end andre på hans arbejdspladser.
Udfordring som salgschef
Og karrieren inden for isenkram gik strygende. Først i Imerco over to omgange, senest som Produktchef. En periode var han markedsføringschef hos Inspiration, og netop nu er han tiltrådt en ny spændende stilling som salgschef i Nuance, en nichevirksomhed med køkkendesign og kvalitetsisenkram.
Også ved det jobskifte var hans fysiske handicap ikke et problem ved ansættelsen.
-Jeg er helt åben om det, jeg fortæller om min behov, og min direktør kendte mig i forvejen. Nuance er en lille og spændende arbejdsplads i udvikling, også her vil jeg arbejde både hjemme og på kontoret.
Smerterne kommer tit ved vejrskifte. Det har været en hård vinter for Anders, den langvarige kulde har slidt på ham, smerterne har været stigende, så han har måttet tage medicin dagligt. Efter en af de meget sjældne samtaler med en psykolog og sparringspartner, tænkte han på at drosle arbejdstid og ambitioner ned, men så dukkede de nye muligheder som salgschef op, og her er Anders ansat under helt almindelige betingelser.
Høje ambitioner
-Jeg kender min sygdom nu, og jeg ved hvad jeg kan og hvad jeg har behov for. Hvis jeg passer på, så kan jeg styre det. Nogle af mine bedste venner kalder mig bindegal, men jeg måtte prøve den her udfordring. Det er en lille organisation, og jeg sidder der midt i orkanens øje. Det er en spændende udvikling at være del af. Naturligvis kan jeg mærke, at jeg blevet 35 år. Jeg bliver ikke en af dem som arbejder fuldtid til jeg er 65 år, men hvis jeg kan holde den kørende til jeg er 45 år, så har jeg opnået, hvad jeg gerne vil. Det er sådan jeg tænker. Jeg er drevet af ambitioner og stædighed.
For at holde det fysiske handicap nede i hverdagen må Anders Beha træne mindst tre gange om ugen. Han har nedsat følsomhed i benene og kan ikke løbe, danse eller lave andre ting, der kræver hurtigt fodskifte. På grund af en muskelsammentrækning halter han lidt og bruger stok på længere ture. Han må også passe sin fysioterapi og behandlinger.
- Jeg har aldrig været på en arbejdsplads, hvor nogle af de andre har set skævt til mig. Men jeg møder også normalt som en af de første på arbejdet om morgenen og tager altid en ekstra tørn, når der er behov for det. I det daglige er der ingen, som tænker over, at jeg er rygmarvsskadet, fortæller Anders Beha.
