Niels Jørgensen blev ikke elektriker
Det er en dag i september på Ingeniørhøjskolen i Ballerup. I mødelokalet sidder repræsentanter fra landets universiteter og andre videregående uddannelser. Et af dagens emner er det edb-system, som håndterer alle ansøgninger om optagelse, der hvert år strømmer ind til den koordinerede tilmelding.
Niels Jørgensen er IT-konsulent. Og en anelse beklemt ved situationen. Han er ansat i det firma, som udvikler edb-systemet. Han deltager ofte i møder og taler med kunderne. Men det er første gang, at han skal repræsentere sit firma i en så stor forsamling.
- Ganske vist har jeg også tidligere brugt tegnsprogstolk, men aldrig i en sådan situation – og hvordan ville reaktionen og forståelsen være?
Niels Jørgensen har været næsten døv, siden han som seksårig blev ramt af meningitis. Alligevel har han gået i en almindelig folkeskole, og det gik fint. Han sad på forreste række, så han hele tiden kunne følge med i, hvad læreren sagde. - Godt projektarbejde ikke var så udbredt dengang, for så havde jeg været solgt, som han siger.
Sin realeksamen tog han dog på en skole for døve og hørehæmmede, hvor han også lærte tegnsprog.
Nye planer for fremtiden
Niels Jørgensen ville gerne være elektronikingeniør. Han havde allerede fundet en elevplads som elektriker; men døvekonsulenten advarede ham om, at det ville være for farligt. For han kunne jo ikke høre, når der blev råbt en advarsel ned gennem et lokale om, at der blev sat strøm til.
I stedet tog han Højere Handelseksamen og et edb-kursus på Teknologisk Institut i København. Det var en drøj omgang uden tolk, og med langt ældre og mere erfarne medkursister. Men det var samtidig en adgangsbillet til den IT-branche, han har arbejdet i lige siden. Først hos JDC/ADP og senere hos Logica i Århus.
- Mange tror, at IT-arbejde begrænser sig til at sidde otte timer bag skærmen og udvikle systemer. Intet er mere forkert. Meget af tiden går med at snakke med kollegaerne eller kunderne for at finde frem til de rigtige løsninger, fortæller han.
På tomandshånd er der sjældent de store problemer. Han mundaflæser og taler næsten normalt, fordi han havde udviklet et talesprog, da han mistede hørelsen.
- Ude i byen bliver jeg dog somme tider antaget for at være udlænding på grund af min mærkelige udtale – måske fra Hviderusland? Jeg kan jo knap høre mig selv, smiler han.
Det sker, at han ikke fanger et enkelt ord eller to, men så må man gentage ordene eller bruge nogle andre.
- Jeg har aldrig haft problemer med at vise, at jeg er døv. Det gør det lettere at acceptere, og jeg undgår mange misforståelser, der ellers ville opstå, hvis jeg forsøgte at skjule det.
Prikkerunder og nye projekter
Niels Jørgensen oplevede både op- og nedturen hos JDC/ADP. Efter adskillige prikkerunde blev det omsider hans tur.
I begyndelsen troede han, at det ville være nemt at finde et nyt job. Men næsten alle stillingerne krævede megen telefonkontakt med kunderne. Og det var – som han siger – ikke alle, der havde tålmodighed til at bruge teksttelefonen. Han fik siden hjælp fra en handicapkonsulent i AF og efter en del søgen hørte de tilfældigvis, at Logica (det tidligere WM-data) i Århus var på udkig efter systemudviklere. Sammen kontaktede de firmaet, og Niels Jørgensen blev straks ansat på ordinære vilkår. Samtidig fik han som noget nyt bevilget tegnsprogstolke fra Jobcentret.
I dag er han delsystemansvarlig i det studieadministrative system, der bruges på mange af universiteterne.
- Det er et godt projekt for mig at deltage i, da det løber over flere år i modsætning til de fleste andre projekter. Som hørehandicappet kan det nogle gange være svært at deltage i korte forløb med skiftende kollegaer. Men her kender jeg kollegaerne og projektet godt, og de kender mig, hvilket gør det nemmere at kommunikere, siger han.
Gavner også firmaet
Men indimellem er han også i front, som den dag på Ingeniørhøjskolen i Ballerup. Og hvordan gik det så?
- Der var overhovedet ingen grund til bekymring. Selvfølgelig blev der kigget lidt på to tegnsprogstolke, som blev placeret strategisk midt i mødelokalet og tolkede alle indslag. Men deltagerne tog det meget afslappet og som noget ganske naturligt, fortæller Niels Jørgensen.
Det samme gør hans egne kollegaer, der for længst har vænnet sig til tolkenes flagrende hænder.
- Jeg bruger tolk til projektmøder, møder ifm start på nye versioner, til kurser/workshops og i det hele taget når der er mange deltagere. Tolken skal bestilles senest onsdagen før, så mine kollegaer, lederne og de øvrige deltagere har vænnet sig til at planlægge møderne i god tid og lave skriftligt materiale. Det er ikke kun til gavn for mig, men også for de øvrige deltagere. Samtidig virker tolkene som et godt indslag og de beder sommetider om at få hævet stemmen.
Godt brugt om aftenen
Niels Jørgensen er i en branche, der udvikler sig med lynets hast. Indtil videre har det ikke afskrækket ham.
- Jeg har en stærk tro på, at jeg kan følge med. Men det er hårdt at arbejde som IT-udvikler. Der er megen sproglig kommunikation, og man skal være sikker på, at der ikke er misforståelser. Det er anstrengende at skulle mundaflæse hele tiden, og man er godt brugt, når man kommer hjem, siger han og fortsætter:
- Jeg har en masse gode kollegaer. Men nogle gange er det frustrerende at være til frokost, hvor samtalen går livligt på kryds og tværs, og man ikke fatter, hvad der bliver sagt. Mine kollegaer er flinke til at fortælle, hvis jeg spørger, men det kan man jo ikke gøre hele tiden.
Derfor så han også gerne, at der kommer flere døve IT-folk, og hellere end gerne i Logica.
- Så var der mulighed for at bruge mere tegnsprog i arbejdstiden. Jeg håber også, at flere døvblevne får mod på at bruge tolk og erkende, at det ikke virker anstødeligt at være anderledes på arbejdsmarkedet, slutter han.
I Logica havde der længe været snak om at ansætte folk med handicap. Det var bare aldrig blevet til noget. Indtil Niels Jørgensen en dag kom forbi.
Hos Erik Dragsbæk Madsen var der ingen tvivl.
Som afdelingsleder blev han i 1998 kontaktet af to mænd: En IT-mand, som gerne ville have et job, og en handicapkonsulent, der havde et tilbud. IT-manden fortalte om sine kvalifikationer, og handicapkonsulenten om tolkebistand fra Jobcentret, teksttelefoner og hjælpemidler. Og det lød alt sammen meget overbevisende.
- Vi havde længe talt om, at der burde være flere mennesker med handicap i vores branche. Man sidder meget ned og arbejder ved computeren, så det måtte være oplagt, hvis man fx ikke var så mobil, siger Erik Dragsbæk Madsen.
Der var imidlertid endnu ikke sket noget i 1998. Og manden, Niels Jørgensen, der henvendte sig, var særdeles mobil. Han havde bare ingen hørelse.
- Vi ansatte ham først og fremmest, fordi han havde erfaring med det, vi var interesserede i. Men det var også i høj grad, fordi han er den person, han er. Han er meget venlig og går ind i folk med træsko på – og så er han god til at sælge sig selv, siger Erik Dragsbæk Madsen.
At tale tydeligt
Firmaets ansatte var blevet orienteret om Niels Jørgensens hørehandicap, inden han blev ansat.
- Alle var fuldstændigt indforståede. Men mange var lidt usikre overfor, hvordan de skulle kommunikere med ham. De ville gerne gøre det så godt som muligt, og flere af os skulle vænne os til at tale tydeligt. Selv var jeg nok en af de værste til at glemme det, fortæller Erik Dragsbæk Madsen.
Heldigvis var - og er - Niels Jørgensen god til selv at gøre opmærksom på det.
- Han er meget åben, og det er vigtigt. De ansatte her arbejder meget selvstændigt og sidder ofte alene med projekterne. Så hvis de har et problem, skal de selv komme med det. Niels siger til med det samme, hvis der er noget, han ikke har forstået eller er i tvivl om - han går ikke og putter med det, slutter Erik Dragsbæk Madsen.
Teknologien udvikler sig
Niels Jørgensens job er nyt hver dag, fordi teknologien udvikler sig så hurtigt, og nogle gange har det også betydning for Niels selv. For nyligt har Niels Jørgensen fået et cochlear implant (CI), og nu skal han vænne sig til, at han ikke længere er helt døv. Cochlear implant er et elektronisk apparat (CI) der overtager funktionen af et defekt indre øre (sneglen). Det gør det ved at omdanne akustisk information til elektriske impulser, som sendes direkte til hørenerven ved hjælp af indopererede elektroder.
- Kollegaen larmer, man kan høre folk gå på gangen og jeg skal vænne mig til, at alting har sin egen lyd, som jeg skal genkende. Jeg kan både mundaflæse og kommunikere med mine kollegaer på den sædvanlige måde, men nu får jeg også lyd fra mit CI. Jeg tænker ikke på, at jeg har et handicap mere, og det er der vist heller ikke mange af mine kolleger der gør.
