Klage: Skal - Skal ikke?
Hvis du går rettens vej
Du har flere muligheder for at få råd og vejledning:
- Ligebehandlingsnævnet
- En advokat
- Din tillidsmand
- Dit fagforbund
Vælger du at anlægge sag, vil du måske opleve, at den bliver løst, før den når retten. Måske bliver det besluttet at indgå et forlig, hvis fx du accepterer at modtage en godtgørelse eller en undskyldning i stedet for at gå til domstolene.
I forskelsbehandlingssager er der delt bevisbyrde
Det betyder, at hvis du føler, at du bliver forskelsbehandlet, skal du påvise, at der foreligger faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at du er blevet forskelsbehandlet. Hvis du kan det, er det op
Hvis du ikke ønsker at gå rettens vej
Bliver du forskelsbehandlet eller chikaneret af en bestemt person og ikke hele arbejdspladsen, kan du overveje at konfrontere ham eller hende og fortælle, at du ikke bryder dig om den pågældendes opførsel. Nogle gange kan det være godt at få opbakning fra kolleger. Du kan så gøre personen, der har diskrimineret dig, opmærksom på, at du vil gå videre med sagen, hvis han eller hun ikke ændrer opførsel.
Tjek virksomhedens personalepolitik
Måske er der en fast procedure for, hvordan din virksomhed håndterer klager fra ansatte, kunder, klienter osv. Det skal du undersøge, før du tager initiativ til en retssag. For måske forventer din arbejdsgiver, at du bruger disse procedurer til at løse problemet, før sagen ender i retten.
Læs mere, om hvad du kan gøre, hvis du er udsat for for forskelsbehandling.

